
Reaktionsstyrke Uddannelsen begynder.
februar 28, 2007Gennem hele værnepligtsforløbet havde folk, som var interesseret i at tegne en reaktionsstyrke kontrakt, gjort opmærksom på dette. Jeg var en af disse, hvilket jeg allerede havde bestemt mig for den dag jeg stod på sessions kontoret og meldte mig ind, dette havde så gjort at jeg var blandt den lille skare som blev sendt på køreskole for at få mig et lastbilskørekort.
Køreskolen.
Vi var nogle stykker som imens de andre værnepligtige var igennem brandslukningsmodulet blev sendt til København, nærmere bestemt Svanemøllen Kaserne, for at tage kørekort. Rent tidsmæssigt var dette jo fantastisk, da jeg bor i Nordsjælland kunne jeg tage hjem hver dag efter de par timer lektion/køretimer vi havde. På daværende tidspunkt havde jeg haft mit B kørekort i ca. et år og havde ikke egen bil, så køreerfaringerne var ikke de helt store, at de så vælger at sende mig ind i Københavns små ensrettede gader i en lastbil er fuldstændig sindssygt
… Men det gik, jeg fik kørekortet tids nok til at jeg kunne komme tilbage og nå den sidste kontroløvelse med delingen fra værnepligten.
Reaktionsstyrke Uddannelsen begynder.
I starten af december efter en lang weekend, begyndte HRU’en. Jeg blev smidt i 3. deling / 2, gruppe
(3.2) og var som forventet fået tjansen som kører (victor) på gruppeførervognen.
Hos Gardehusar Regimentet (GHR) hvor jeg tjente, uddannede de spejdere. Princippet bag en spejder eskadron er at de skal rekognoscere, altså vejopklare foran bataljonen i
fremrykning og lokalisere en tilstedeværende fjende uden at blive erkendt, derudover er observation også en stor del af arbejdet, altså at snige sig frem til et område og ”grave sig ned”. En spejder eskadron består af tre spejderdelinger og en kommandodeling, hver spejder deling består af en deltrop som indeholder:
* delingsfører (DF)
* DF kører
* signalmand (oscar)
* næstkommanderende (NK)
* NK kører
I delingen er der derudover tre grupper, som hver består af seks mand:
* gruppefører (GF)
* GF kører
* GF skytte
* observatør (OBS)
* OBS kører
* OBS skytte
Hver gruppe har to Mercedes GD 240 (GD) en GF vogn og en OBS vogn. Min opgave lå i at som sagt være kører, derudover skulle jeg kunne betjene to anti-panser våben dysekanonen (DYKN) som skyder med 84mm granater (hulladnings-granat, bresant-granat (anti-personel) og lys-granat) og AT4 (et engangs våben, med 1 stk. hulladnings-granat).
Meget af tiden i starten gik med at blive uddannet til de nye våben og anden udrustning som vi ikke havde brugt i HBU’en bla. det lette maskingevær (LMG) som skyder med 7.62 ammunition, det lette støttevåben (LSV) som faktisk er et M/95, bare med forstærket pibe, ny buffer, støtteben og 100 skuds magasin, ammunitionen til dette er 5.56, ligesom vores personlige våben.
Ca. en måned inde i forløbet blev observatørerne og kørerne taget ud til speciel omskoling. Observatørerne skulle sammen med gruppeførerne og delingsførerne på en uges omskoling til de grundliggende spejder principper og kørerne skulle en tur til Jægerspris skydeterræn og have ekstra uddannelse på dysekanonen, hvilket var en meget kold fornøjelse eftersom der var isslag i den periode, hvilket resulterede i at alt vores tøj/våben/udrustning var dækket af is og da vi skulle skyde med dysekanonen skulle man holde ekstra godt fast, da den ellers ville glide væk fra én.
I den følgende tid var vi på en masse eskadrons øvelser som varede lidt under to døgn hver, hvor vi fik kørt syd-, øst- og vestsjælland tyndt, der skal så nævnes at vi på en af øvelserne målte ned til -15 grader om natten, det var jævnt koldt.
Afdelings Ledet Uddannelse 1 (ALU1).
ALU øvelserne foregår i Oksbøl og den involvere samtlige enheder som skal udsendes, det specielle ved ALU1 var at det var den eneste som var baseret på den ”grønne” spejder uddannelse, altså basis uddannelsen, og ikke uddannelsen med henblik på Irak. Så denne øvelse inkluderede alt lige fra kampvogne til helikoptere og det var en virkelig fed tjans at være spejder i disse omgivelser, at vejopklare for en kampvogns deling i angreb, det giver lidt et kick at se det store bæst storme forbi. Den bedste oplevelse under ALU1 var klart da min gruppe blev sendt ud om natten for at observere mod en fjendtlig radar station, en rigtig snige opgave. Det er fedt at være spejder!
Afdelings Ledet Uddannelse 2 (ALU2).
ALU2 var den første decideret øvelse med henblik på Irak, en såkaldt ”blå øvelse”. Det var lækre forhold at holde øvelse under, vi havde lige fået udleveret vores ørken uniform og vejret var perfekt.
Øvelsen gik meget med at kigge efter vejsidebomber og være på beredskab til opgaver når andre var
”ude og køre”. Øvelsen er bygget op så Oksbøl lejren skal ligne lejren i Irak og så er det meningen at alle skal opfører sig som om at de var i Irak. At der så sprang 10+ vejsidebomber om dagen, er så langt væk fra realiteterne som noget kan være, det blev trættende i længden da øvelsen faldt ind i et forudseligt mønster som fjernede al spændingen, en deling kører ud, kører på en vejsidebombe/bliver beskudt, der er sårede, beredskabet i lejren kører ud og hjælper og får folk hjem, sådan kørte den dag ud og dag ind.
Panser til mig! Omskoling til Piranha.
Langt om længe blev det min tur at blive omskolet til den otte hjulet satan, Piranhaen, med en kampvægt på næsten 17 tons, er det noget der virker.
Vi er nu omkring d. 20/05-06.
Piranhaen er et super lækkert køretøj på mange punkter, hvis det vel og mærke bliver holdt i en ordentlig stand, hvilket de 5 Piranhaer vi har i DK ikke gør, så det var et konstant reparations helvede at blive omskolet, men mere om Piranhaen når jeg kommer til Irak..
Afdelings Ledet Uddannelse 3 (ALU3) / Bataljons Ledet Uddannelse (BLU)
Sidste øvelse inden Irak, igen en ”blå øvelse” denne gang drejer det sig om to uger, første uge er en ALU øvelse og anden uge er en BLU hvor hele bataljonen deltager. ALU øvelsen gik på mere af det samme fra de andre ALU øvelser, plus der var nogle ting man skulle igennem før man kunne blive udsendt, så som at høre forskellige våben blive skudt over hoved på en, så man har en chance for at genkende kaliberen, plus at vi skulle prøve at stå i en bunker mens der blev sprunget en artillerigranat i nærheden, en udmærket ting at prøve.
BLU’en derimod var efter min mening en ren fiasko det vi gennemgik, var stort set det samme som ALU2 altså bomber, bomber og flere bomber gav på ingen måde et ordentligt syn på hvordan forholdene er i Irak.. Det tidspunkt hvor det så ud som om at det kunne blive en fed øvelse, var den sidste dag da vi skulle ind og tage nogle forbrydere i storbyen (Brikby, til dem som kender området), det resulterede så i at en PMV brød ned lidt ude for byen, og vi bliver sat til at passe på den indtil bjergning kom for at få den tilbage… Så ingen action til os..
Vil sikkert komme med løbende opdateringer til HRU perioden, det er ulempen med forsvaret.. Der sker en masse på kort tid, svært at huske det hele..
- Martin